Stillingen er besat

 

Indkøber/disponent  
- Søges til Nissenpack A/S i Brabrand

Sangill Group søger for kunde

Til Nissenpack A/S som er førende indenfor beslag til møbelindustrien, søger vi en dygtig indkøber som vil være med til at styrke indkøbsfunktionen.

Stillingen

Med reference til logistikdirektøren bliver du en del af indkøbsteamet, som består af 2 dygtige og erfarne kollegaer. Du vil være ansvarlig for hele indkøbsprocessen indenfor dit område og selvstændigt varetage disponering af produkter til posepak, bulkvarer og specialprodukter.

Din hverdag og opgaver vil være alsidige, spændende og krævende. Din opgave vil blandt andet være, at følge op på levering af indkøbte varer, samt at have fokus på overholdelse af leveringsterminer i forhold til kunderne. For at sikre et optimalt forecast og vareflow, vil du i det daglige have et tæt samarbejde med dine kollegaer i salgs- og planlægningsafdelingen og leverandører, som primært er danske og europæiske. Der vil være begrænset rejseaktivitet i stillingen.

Væsentlige opgaver

Opfølgning på ordre og nye vareemner

  • Fastsætte minimum og maksimum i forhold til lager
  • Forhandling med leverandører
  • Kvalitetskontrol og indhentning af kvalitetstest på produkter
  • Prisopdatering
  • Vedligeholdelse af vare- og leverandørkartotek
  • Assistere ved transportbookinger


 

Stillingen er besat

Din profil

Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling som indkøber eller som minimum indkøbsassistent. Kendskab til beslags branchen, møbelindustrien eller til en beslægtet industri er en fordel, men ikke et krav.

Som person er du en dygtig købmand. Dit forretnings- og resultatfokus er stærkt og du arbejder professionelt, struktureret og kvalitetsbevidst med dine opgaver.

  • Du er nytænkende, engageret og har et højt drive
  • Du er udadvendt og har fremragende kommunikations- og forhandlingsevner
  • Du har en naturlig gennemslagskraft men formår samtidig, at skabe gode samarbejdsrelationer eksternt som internt
  • Du er robust og kan bevare overblikket når det går stærkt
  • Du er en udpræget praktiker, som altid sætter handling bag dine ord
  • Du er positiv og har et godt humør


Der ud over forventer vi at du:

  • Taler og skriver engelsk og gerne tysk
  • Er rutineret bruger af Office pakken og gerne Navision XAL


Vi tilbyder

Til den rigtige kandidat, kan vi tilbyde et selvstændigt, spændende og alsidigt job, i en international, virksomhed, hvor du vil få en stor kontaktflade samt en spændende og afvekslende hverdag. Du vil komme til at arbejde i et professionelt, positivt miljø med kompetente og dygtige kolleger.

Nissenpack A/S beskæftiger 26 medarbejdere på hovedkontoret i Brabrand og 6 medarbejdere i afdelingen i Guangzhou, Kina med indkøb i Kina.
Virksomhedens sortiment består af beslag, greb, udtræk samt pose- og kassepakninger, der leveres til møbel-, køkken- og inventarfabrikker i ind- og udland.

Du kan læse mere om Nissenpack A/S på www.nissenpack.com  

Henvendelse:

Alle henvendelser vedrørende stillingen skal foregå til Sangill Group ApS. Du er velkommen til at kontakte Trine Sangill på 87 45 00 25 eller 29 90 00 25 for yderligere oplysninger om stillingen.
Se mere på www.sangillgroup.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV som Word eller PDF-FIL, på mail trine@sangillgroup.dk
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Tiltrædelse:

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter på den rette kandidat. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.

Sangill Group ApS arbejder med rekruttering, outplacement, personprofilanalyser,
Coaching og karriererådgivning.