Stillingen er besat
Økonomiassistent
- Søges til Nissenpack A/S i Hinnerup
Sangill Group søger for kunde
Til Nissenpack A/S som er førende indenfor beslag til møbelindustrien, søger vi en kompetent og robust økonomiassistent, der med stor energi og faglighed vil være med til at styrke økonomiafdelingen.
Med reference til regnskabschefen, vil du arbejde med forskellige opgaver indenfor bogholderi, men dit primære ansvarsområde, vil være debitorstyring og især til eksportkunder.
Du får et selvstændigt job med egne ansvarsområder, som kræver at du er god til at prioritere og planlægge din hverdag. Din arbejdsform er struktureret med fokus på detaljer og kvalitet. Du forstår at arbejde målrettet og trives både med at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af teamet, som består af 2 dygtige og erfarne kollegaer, der arbejder sammen om, at yde en professionel og kompetent indsats.
Du kommer også til at arbejde tæt sammen med andre af virksomhedens afdelinger, som blandt andet indkøb, salg og lager og vi lægger derfor stor vægt på, at du er udadvendt, samarbejdsorienteret og yder en god og professionel service såvel internt som eksternt.
Da Nissenpack står for, at skulle implementere et nyt Axapta system, vil det være en fordel, hvis du har kendskab til dette system eller en generel god IT forståelse og interesse, så du kan tage del i denne proces.
Dine opgaver:
• Debitorstyring
• Kreditvurdering
• Fragtgodkendelser
• Statistikker og ugentlige rapporter
• Diverse afstemninger
• Diverse bogholderiopgaver
Din profil
Vi forventer, at du er uddannet indenfor regnskab og kommer fra en stilling som økonomiassistent og gerne fra en handelsvirksomhed, med internationale samarbejdspartnere. Du har min. 3 års erfaring og har et stort grundlæggende debitorkendskab. Du er vant til selvstændigt at tilrettelægge og løse dine opgaver. Du har sans for detaljen og forstår at strukturere og prioritere dine opgaver og din indsats.
Dine kvalifikationer:
• Erfaring fra lignende stilling
• Uddannet indenfor økonomi og regnskab
• Taler og skriver engelsk og gerne tysk
• Er rutineret bruger af Office pakken og gerne Axapta
• Har et stort kundefokus og er serviceminded
• Er robust og kan bevare overblikket i pressede situationer
• Har økonomisk sans
• Er positiv og har et godt humør
• Er initiativrig og selvstændig
Stillingen er besat
Vi tilbyder
Til den rigtige kandidat, kan vi tilbyde et selvstændigt job, i en international, virksomhed, hvor du vil få en stor kontaktflade internt som eksternt. Du vil komme til at arbejde i et positivt miljø med kompetente og dygtige kolleger.
Nissenpack A/S beskæftiger 26 medarbejdere på hovedkontoret i Hinnerup og 6 medarbejdere i afdelingen i Guangzhou, Kina med indkøb i Kina.
Virksomhedens sortiment består af beslag, greb, udtræk samt pose- og kassepakninger, der leveres til møbel-, køkken- og inventarfabrikker i ind- og udland.
Du kan læse mere om Nissenpack A/S på www.nissenpack.com
Henvendelse:
Alle henvendelser vedrørende stillingen skal foregå til Sangill Group ApS. Du er velkommen til at kontakte Trine Sangill på 87 45 00 25 eller 29 90 00 25 for yderligere oplysninger om stillingen.
Se mere på www.sangillgroup.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV som Word eller PDF-FIL, på mail trine@sangillgroup.dk
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Tiltrædelse:
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter på den rette kandidat. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.
Sangill Group ApS arbejder med rekruttering, personprofilanalyser,
karriereudvikling, coaching, virksomhedsrådgivning og outplacement.

